Ansøgningen om registrering af Kolga-Jaanis jagtbeskyttelsesgruppe blev indgivet den 6. februar 1928.
Stifterne var Jaan Väljapõhi, Moorits Tõnisson (Nõmme gård), Eduard Kohv (Pusu gård), Peet Aru (Mäe gård), Osvald Kaur (Sillaotsa gård), Rudolf Hubel, Eduard Kabel og Peeter Reier. Gruppen blev registreret den 18. februar 1928.
I 1963–1964 blev jagten på arealerne drevet af Põltsamaa-afdelingen, som blev dannet i 1957 og havde 87 medlemmer. Klubben omfattede 21 sektioner med i alt 483 medlemmer. Jagtarealerne udgjorde 1 700 km², heraf 391 km² fredede områder med jagtforbud. Klubben havde en motorbåd og en skydebane.
I 1962 nedlagde klubbens medlemmer 14 200 stykker vildt, heraf 12 800 fugle. Til tilskudsfodring blev der indsamlet 32 ton hø, 5 700 bundter løvtræs- og buskgrene samt 6 ton kornrensningsaffald. Desuden blev der anlagt 1,5 hektar vildtagre.
I 1964–1965 blev jagten drevet af Viljandi-afdelingen, som blev dannet i 1961 med udgangspunkt i Pärnus jagtklub under idrætsforeningen Kalev. Jagtarealerne udgjorde cirka 2 200 km². Klubben havde en lastbil, en motorcykel, syv haglgeværer til lerdueskydning og andet mindre udstyr.
I Kolga-Jaani jagtforenings første år var medlemstallet omkring 20 mænd. Dengang jagede man hovedsagelig hare, ræv og ulv. Ulvene gav store problemer, fordi ungkreaturer blev holdt på Niilu gård og Soosaare herregård og ofte blev angrebet. Ræve og ulve blev jaget med flagliner. I 1971 begyndte foreningen at drive mere omfattende elgjagt. Vildsvinejagten begyndte i 1976–1977. Dengang skulle en skovfoged med ansvar for jagttilsyn altid deltage i jagten.
Kilde: Vello Läänesaar, mangeårigt medlem af Kolga-Jaani jagtforening og jæger siden den 16. april 1972.